Billeder fra søndagens turnering på Firkløvervej

Den 7. februar 2010

Sneen ligger højt og det er stadigt koldt, det er svært at spille fodbold, så noget må der ske. Viborg Internationale Forening brugte søndag efter middag til at invitere til en lille turnering for deres unge medlemmer. I et lille lokale på Firkløvervej mødes foreningens unge medlemmer og selv om pladsen er trang er der gang i kampene.

– Vi laver mange arrangementer for børn og for forældre, men det er vigtigt, at vi fortsat husker at lave aktiviteter for vores unge medlemmer, siger Ismail H. Hassan fra VIF. Vi har lavet en eftermiddag med turneringer indenfor bordtennis, bordfodbold og airhockey og det er dejligt at se de unge i fuld aktivitet, fortsætter han. – Som altid har vi fået god støtte fra Boligselskabet Sct. Jørgen og beboerrådgiver Ove Elgaard.

Klar

Translate »